

200 meter fra Apager skov, ved Skælskør på Margueritruten, Østersøruten og Lagunestien ligger et idyllisk bindingsværkshus fra 1839.
Her finder du B&B Vestergaard, et hyggeligt og romantisk Bed and Breakfast.
Der er ca 2 km´s gang/cykling igennem skoven til en skøn og fredelig badestrand med kig til Fyn, Agersø og Omø. Fra stranden kan solnedgangen nydes ind over Storebæltsbroen.
B&B boligen (annexet) er indrettet med 2 hyggelige og romantiske stuer, den ene med dobbeltseng den anden med hems og med dobbeltseng.
Der er et tekøkken og et toilet i tilknytning til stuerne og badehus i haven bag annexet. (badekåber stilles til rådighed). Der er et overdækket udekøkken med to gasblus.
Som billederne illustrerer er der en hyggelig have med orangeri i baghaven.
Hos B&B Vestergaard køber du ikke bare en overnatning, men en oplevelse - nystrøget sengetøj og friske blomster i vasen.
Nyd naturen, selv på en regnvejrsdag hvor den kan nydes i et lunt orangeri, med mulighed for at tænde op i den lille brændeovn.
Prisen for leje af hele annexet er 1100 kr. pr nat ved 2 personer, og 400 kr./person ud over 2 personer pr. nat.
Har I et par teenagebørn med, er det muligt at leje en hytte i haven til dem (plads til 2 personer)
(Prisen er incl. sengelinned og håndklæder).
Morgenmad kan bestilles(se breakfast siden).
Der er ikke mulighed for servering af morgenmad alle dage, spørg ved bestilling.
Morgenmad SKAL bestilles mindst 4 hverdage før ankomst.
Boligen er klar fra kl. 12.30 og forlades igen kl. 10.30. (medmindre andet aftales).
Ved leje af hele annexet i en uge er prisen 6100 kr.
Ved reservering betales lejen forud, beløbet refunderes ikke ved afbestilling.
Cykler udlejes for 50 kr. pr. dag.
nnel







Copyright © All Rights Reserved